Europa´s Nummer Dreng :
Født d.20.03.01
Køn : Hankastrat
EMS : NFO n 09 22
Mor : IC. Europa´s Næste Nummer ( n 22 )
Far : EC. Europa´s Den Gamle ( n 09 )
Opdrætter : Vibeke og Kjeld Jørgensen ( Europa )
Felix ( Europa´s Nummer Dreng ) er vores anden skovkat. Både Klaus og jeg var faldet pladask for Europa´s Den Gamle, og var derfor meget glade for at kunne købe en killing efter ham. Felix er en fantastisk kat. Han er en rigtig bølle, og der er bare fuld fart på hele tiden. Han er en meget tillidsfuld kat, og han elsker alle mennesker med det samme og forventer naturligvis, at interessen og kærligheden er gengældt : -) Det er den i langt de fleste tilfælde, da han er en rigtig charmør : -) Han er utrolig kælen og meget legesyg.
Efter vi har fået flere katte, har Felix vist endnu en dejlig side af sigselv. Han har understreget, hvor godmodig og venlig han er, og hvor glad han er for andre katte. Både Hule, Nipse og Lille Bjørn har han virkelig taget til sig, da de flyttede ind. Han har nusset og puslet om dem, leget med dem og i det hele taget sørget for, at de skulle føle sig godt tilpas her. Han har accepteret dem lynhurtigt ( vaskede dem alle efter nogle få minutter ). Han er den type kat, som vil have, at alle skal være glade og trives. Han er simpelthen bare sådan en god kat :- ) Vi har kun hørt ham hvæse/knure meget få gange. Og det har været, når han skal forklare Nipse, at hun ikke engang skal overveje at stjæle hans kylling :- )
Felix kan også til dels klokken :- ) I hvert fald ved han altid, hvornår klokken er 20.40. Klokken 21 får de nemlig kyllinger, og det sørger Felix for at Klaus ikke glemmer. Så placerer Felix sig, så han er mest muligt i vejen. Som regel enten foran computeren eller på sofabordet, så Klaus ikke kan se fjernsynet. Så sidder han bare og kigger og vifter med sin ene forpote. Hvis Klaus flytter sig på sofaen, så han igen kan se fjersynet, flytter Felix med og blokerer igen for udsigten. Sådan bliver han ved indtil klokken 21 :- ) Og nej, det hjælper ikke at smide ham ned, for Felix giver bestemt ikke så nemt op :- )
Felix er også en dejlig kat at have med på udstilling. Engang imellem er han "rigtig på" og sidder pænt på dommerbordet og vifter med sin berømte forpote til dommeren og hvem kan dog stå for det :- ) På udstillinger er han også meget glad for at sidde med buret åbent og nusse den der sidder foran buret i håret med poten :- )
Han er i det hele taget en meget dejlig kat, som vi er meget glade for. Og vi er sikre på, at den dag vi får et kuld killinger, vil Felix være den bedst tænkelige onkel for dem :- ) Felix er i øvrigt fars-dreng :- )