Tantus Mojito :
Født: 24.07.05
Køn: Hun
EMS : NFO a 09 22
Mor: CH. Tantus Amelia Earhart ( n 23 )
Far: EC. S* Ulabrandts Merlot ( a 09 22 )
Opdrætter: Lene Lock & Klaus Erler
Mojito er vores yngste hunkat. Hun er efter Mille og Ulabrands Merlot. Planen var at beholde en hunkat efter den parring, og det blev så Mojito.
Mojito har en fantastisk personlighed. Hun er helt utrolig kælen og elsker at ligge på skødet og putte med Lene i sofaen. Hun er en meget glad og spindende kat.
Mojitos favorit-ting er papkasser! Papkasser i alle afskygninger. Hun bruger dem både til at sove i, men mest til at gumle i. Det er en underlig vane, som hun har haft, lige fra hun var killing. Så det er let at gøre Mojito lykkelig : giv hende en ny papkasse ;-)
Der er rigtig meget gang i Mojito. Der sker hele tiden noget. Hendes bedste katteven er brormand Chianti. De har rigtig meget glæde af hinanden. De sover og hygger sammen. Og leger på livets løs. Somme tider er de lidt af en farlig cocktail sammen. For der er virkelig ikke den ting, som de ikke kan finde på sammen. Og det er med at holde på hat og briller, når de to kommer susende gennem huset.
I vores øjne er Mojito en rigtig smuk kat. Hun har et flot trekantet hoved og en helt lige profil. Hun har store ører, som sidder flot på hovedet. Hendes hale har også en god længde.
Vi er rigtig glade for Mojito. Hendes navn er desuden en spansk cocktail ( temaet for kuldet var drikke med alkohol).