Tantus Amelia Earhart (Mille) :
Født d.29.05.03
Køn : Hun
EMS : NFO n 23
Mor :IC. Europa's Nipse Nål ( n 23 )
Far :IC. Fabis True Tyson ( a 09 22 )
Opdrætter : Lene Lock & Klaus Erler
Tantus Amelia Earhart var oprindeligt solgt til et super hjem, men på grund af skilsmisse kom hun tilbage til os i marts 2004. På det tidspunkt havde vi nyfødte killinger. For ikke at forårsage unødig stres kom hun ind til vores søde nabo Torsten. Hos ham boede hun og sørgede for underholdning i ca. 6 uger. Vi er meget taknemmelige for, at Torsten ville gøre os, Mille og vores andre katte den store tjeneste. Mens hun boede hos Torsten besøgte vi hende, og vi havde hende også med på et par udstillinger.
Da vi tilbød at tage Mille tilbage, skulle det hele gå temmelig hurtigt. Pernille ( Milles tidligere ejer ) var flyttet i en ny lejlighed med Mille, hvor det viste sig, at det ikke var tilladt at holde husdyr. Pernille var naturligvis meget ked af det, men på grund af klager måtte hun af med Mille hurtigst muligt. Vi var meget glade for, at Pernille havde kontaktet os, og vi tilbød naturligvis at tage Mille tilbage. Planen var i starten at vi ville finde et nyt godt hjem til Mille. Men der gik ikke lang tid, før end vi havde besluttet os for, at Mille skulle blive hos os, og vi købte hende tilbage. Vi har også hendes søster Tulle. Udseende mæssigt er de dog to vidt forskellige typer.
Taget i betragtning af, at Mille var voksen, da hun kom tilbage, faldt hun hurtigt ind i flokken. Hun er en dejlig kat, og der er FULD fart på hende. Hun gør ting, som ingen af vores andre katte gør. Blandt andet finder hun det morsomt at balancere rundt ovenpå døre osv. Mille er bestemt ikke kedelig at bo sammen med :- ) Samtidig med at hun har vældig meget krudt bagi, er hun en fantastisk kærlig og kælen kat.
Vi har haft hende med på 3 udstillinger. På de 3 udstillinger blev hun champion. Det var hendes første udstillinger, og hun har taget det rigtig flot. Hun nyder at være med og rigtig gøre sig til overfor både publikum og dommere.
Vi er utrolig glade for Mille og vi nyder hende meget.